Reklamer

Min nabo (ikke alko-fucking-luder-fucking-drikke-hele-dagen-fucking-luder-grønlænder-fucking-dipshit-fucking-nabo. den anden nabo), en 9 årig dreng ved navn joseph(eller,som hans mor siger, YÅÅÅÅSEEEEFSHSSF), har fået et keyboard. Så hver dag,når han tager time-out fra at råbe og skrige og hoppe alt han kan i gulvet for at plage stakkels Jesper, spiller han de første strofer at en Mozart/Beethoven sang jeg ikke kan huske navnet på(Linn ved hvilken sang det er,hun kan den selv.sån da. :p ). Han kan kun starten af den, og det er også forkert spillet, noget som en musiker som mig pines endnu mere ved. Men det stopper ham ikke fra at spille den igen,og igen, og igen i flere timer. Når han så endelig stopper for at fortsætte med sit dejlige råberi op flyvende-springskalle-ind-i-naboens-væg-der-lyder-som-et-torden-herinde, er det næsten en befrielse i sig selv. Og alligevel ikke.
Så for tiden nyder jeg variationen af pest eller kolara; godt at få variation i al støjet,men det er det samme helvede alt sammen.

I næste episode vil jeg beskrive mit ligeså gode forhold til min overbo. Stay tuned.

tro mig, kirkeklokken er ingenting i forhold til en masse glade unger der hver eneste lørdag/søndag morgen løber rundt lige underfor mit vindue og råber så højt deres små glade lunger tillader dem, fordi de er sådan nogen små glade børn, der bare er så glade.
eller en gammel grønlandsk fucking alko fucking luder nabo fucking hoste-hele-natten fucking slebe-lort-ind-i-opgangen fucking nabo....

men en dag. så får jeg en pistol.
og så skal ALLE mine dø. ja de skal.
OG deres familier.

stille og rolig, bygger jeg vrede op.

en fucking alko-fucking fuckhead fucking nabo alko-fucking-holiker har trådt i en lort, og slæber det med sig ind i opgangen, så der ligger fucking lort i fucking opgangen, og stinker. og opgangen bliver fucking vasket én gang om månden,e. fucking l. fuldstændig ligeglad med sine omgivelser, ska bare op og drikke sine øl. FUCK!

Reklamer