Dette kommer ikke nødvendigvis til kun at handle om iskaffe, men det er vigtigt at have et udgangspunkt. Jeg har opdaget at hvis man først skriver sin blog i en teksteditor, slipper man for mange af stavefejlene, men man mister lidt af den…. Umiddelbarhed der kendertegner de udspydelser af galningesnak som sådanne blogs normalt opnår. For at kompensere vil jeg ikke læse det igennem, men blot køre en (og kun en) stavekontrol.
Jeg tænkte at det at lave iskaffe var en god ide. Min døgnrytme var smadret, såjeg stod tideligt op og drak noget varm kaffe. Eftersom dagen blev varmere og kaffen blev koldere mente jeg at stoppe en fyldt stempelkande fuld af kaffe i køleskabet var en genial ide. Det virkede fint. Når man ville have noget iskaffe blandte man mælk og kaffe og tilsatte sukker og det var godt. Men som aftenen faldt på, havde det nederste i stempelkanden trukket lidt rigeligt, og var blevet ret tyktflydende. ”der skal bare mere mælk i!”, tænker geniet.. Det smagte som opgaveskrivning.
På trods af at stå tideligt op, fik jeg ikke vendt min døgnrytme, da jeg blev opppe det meste af natten, rystede, læste zen-koaner og spillede ”castle of winds II”. Prøvede at undersøge lidt flash men det gav mig hovedpine. Desuden var solen på vej op på det tidspunkt. Jeg opdagede jeg intet havde spist siden halvanden dag før pga. koffein trippet og fandt ud af jeg havde lidt kvalme. Tænkte jeg ville gå i syv-elleve og købe noget morgenmad (klokken var 5) . Hvis man købte en croissant fulgte der et krus gratis kaffe med. Jeg fik dem overbevist om at jeg kunne få en ismokka i stedet. Konklusion: (i troede ikke der var en, gjorde i?). 1. Min iskaffe (v1.0) er bedre end de tyske overherres (Som de ikke sælger mere) 2. Min nye iskaffe (v2.0) er ikke bedre en syv-elves. 3. Man behøver ikke søvn når man har koffein. 4. Zen-koaner giver hovedpine, men ikke så meget som at lære flash (Er sikker på Brian har en teori her et sted)