Index · · Forum (søg) · Blogs · Artikler · IRC · Billeder · Video · HWP · Spiki Wed, 5 Feb 2025 07:54 
 Seneste indlæg: [Andet] Ny Stationær - [16c]UdgaardsLoke (d. 27 April 2023)
Reklamer
Holland - Axel som... kirkegænger? - ALJ - Sunday 29-07-2007 kl. 20:13link til denne blog
ALJJa, så kom det ud. Jeg er begyndt at gå i kirke. I denne uge har jeg været i kirke op til flere gange. Kender man mig bare lidt, lyder det både fjollet og fuldstændigt usandsynligt - og sandsynligvis sidder du allerede nu med et underligt udtryk i ansigtet, men der er en helt særlig grund dertil. Her i Haag har de en kæmpe kirke, midt inde i centrum. Da folk ikke rigtigt gider gå i kirke mere, bliver den ikke brugt så meget, som den engang blev. De normale gudstjenester er skåret væk, og kirken bliver nu mest bare brugt til højtider og større arrangementer. Man kan vist endda leje den, hvis man skal holde en stor gallamiddag eller lignende. I forbindelse med omlægningen af kirken, har de haft et større lokale til overs, i den ene side af kirken. Lidt ligesom et stort våbenhus. Dette er muligvis ikke 100% korrekt, men det kan heller ikke være meget ved siden af.



Så, hvad skulle dette rum nu bruges til? En flok kloge hoveder har sat sig ned og tænkt over det. Indtil nogen kom med ideen "hey, vi laver da en bar!". Og som sagt, så gjort. Dermed kan man nu gå rundt og se på den store flotte kirke og når man går ud for at se det ene rum i den ene side, bliver man mødt af folk der får sig en drink... i kirken. Godt nok en bar med sin egen lille facede udadtil, men stadig som en del af kirken. Faktisk har de folk der kommer fra kirken ind i baren, ikke for at få en drink, men udelukkende for rasende at skælde personalet ud over, at man da ikke kan have en bar i kirken. Men selvfølgelig kan man da det. Og byturen i min forrige blog startede selvsamme sted. Hvorfor nøjes med et lille snottet glas billig rødvin og den tammeste kiks nogensinde, når man kan smide et par håndører for en stor fadøl og en sandwich med kylling og bacon - og så oveni købet slippe for de tre kvarters koncentreret kedsomhed det koster at få førnævnte shot rødvin og kiks? Hvad kan man lære af det? Jeg ved det ikke helt, men i det mindste bruger de da deres kirker til bare ét eller andet i hverdagen. Jeg stemmer for en reform af Folkekirken - nu med fadøl og kyllingesandwich!
Kommentarer
Andre blogs skrevet af ALJ Vis alle blogs skrevet af ALJ
Fætter BR klubben - Tuesday 16-02-2010 kl. 18:23
Yellow Flying - Saturday 19-07-2008 kl. 20:38
Holland - Axel som... kirkegænger? - Sunday 29-07-2007 kl. 20:13
Holland - nogen der vil med i byen? - Saturday 28-07-2007 kl. 15:37
Holland - et land grundlagt på delikatesser! - Thursday 26-07-2007 kl. 21:05
Et idiotiens monument - Thursday 24-05-2007 kl. 20:08
Det der alderdom... - Wednesday 09-05-2007 kl. 12:22
Nintendo Wii go home! - Wednesday 21-02-2007 kl. 22:31
Jyllandskuppet! - Wednesday 17-01-2007 kl. 19:18
Kage - Monday 27-11-2006 kl. 22:23
Det der procentregning... - Sunday 19-11-2006 kl. 20:16
Islandske tøser - Saturday 23-09-2006 kl. 11:07
Roger Waters - Sunday 02-07-2006 kl. 22:43
Forklaring til Troels - Friday 23-06-2006 kl. 16:24
Et vildere LAN. Huh? - Sunday 04-06-2006 kl. 07:28
Vores toilet - Saturday 25-02-2006 kl. 02:50
New York - Thursday 23-02-2006 kl. 04:10
Praktik i Vinterbyøster! - Thursday 02-02-2006 kl. 21:37
Praktik i Vinterby Øster! - Thursday 02-02-2006 kl. 21:19
Post Danmark er stadig det mest pålidelige - Monday 16-08-2004 kl. 11:43
Reklamer