Efter jeg kom hjem fra ferie, kom til skade dagen før jeg skulle afsted, lå der det længe ventede brev i min postkasse. Jeg mødte glad op og fik af vide at det var min menisk der var tosset og jeg derfor skulle have en MR-scanning af mit knæ.
Nu er det bare sådan at der på Sjælland var alt fra 6-17 ugers ventetid, så jeg besluttede for at få tjekket mit knæ på et privat hospital og kom da også meget hurtigt til (24/8). Til MR-scanningen skal man ligge med det meste af kroppen inde i en meget stor
maskine, som oven i købet kommer 'bankelyde' som mest af alt lyder som en overdimensioneret brumbasse, men man får nogle fancy høretelefoner/værn på hvor der ud gennem højtalerne strømmer ligegyldig pop-musik og så har man ca 30-35 min til at falde i søvn.
Svaret skulle så blive sendt til Køge sygehus efter omkring 2 dage, når folkene fra Hellerup har kigget på scanningsresultatet. Men – efter en uge fyldt med forgæves postkasse-åbninger ringer jeg til Hellerup og rykker for svar. De kan så fortælle mig at resultatet er sendt til Køge, samt de kan give mig navnet på den læge der har fået det. Smart tænker jeg, ringer til det lokale sygehus, men væk er mine papirer.
Fast besluttet på at få svar møder jeg op den følgende fredag og grunden til at jeg ikke har fået svar, er at de er bagud med posten? således at mit brev aldrig er blevet åbnet. Men det lykkes at få Hellerup-stedet til at faxe det til Køge og her i torsdags kom der så svar.
Menisk er beskadiget, korsbåndet er revet over foran og bagved og jeg har noget skummelt brusk i mit knæ. Forude venter kikkertundersøgelse, operation og genoptræning. Ca. tidspunkt for hvornår jeg kommer til at spille igen – omkring 5 måneder.
Fodbold er et herligt spil!!